| |
|
|
NEO FENG SHUI
- Den Energetiske analyse (fortsat)
|
Chi er også kendt fra Tai-Chi, zoneterapi og akupunktur. For at helbrede finder man her de
energibaner/punkter i kroppen der fungerer mindre godt, og får energien til at flyde optimalt
gennem dem igen.
Det samme gøres ved en energetisk analyse i en bolig. Jeg undersøger hvordan chi´ en kommer
ind i og er til stede i bygningen. Om der er områder hvor energien ikke løber optimalt, står
stille, ikke kommer, løber for hurtigt eller er lige tilpas. Alt sammen med udgangspunkt i
hvad det enkelte rums funktion er, og hvem der skal bruge det.
Vi kender alle fornemmelsen af at være i et rum eller en bygning hvor der er rart at være,
hvor der føles dødt og tomt, eller hvor man føler tingene sker alt for hurtigt og stressende.
Alt dette kan være symptom på hvordan livsenergiens, Chi´ens, bevægelsesmønster påvirker os
og har indflydelse på vores velbefindende.
Alt er levende
Alle ting, bygninger, omgivelser, mennesker og dyr indeholder CHI. Alt består af små bitte atomer,
der afhængig af temperatur og behandling konstant ændrer form eller retning. Udover at indeholde Chi tilfører vi selv en given ting eller sted en mængde energi. Denne energi udspringer af de følelser og erfaringer vi forbinder med det pågældende sted eller ting.
Derfor er det vigtigt at omgive sig med ting, mennesker osv. som man nærer positive følelser overfor.
Det modsatte vil for eksempel føre følelser som modstand, stagnation, vrede og ligegyldighed med sig.
Vi påvirkes af livsenergien i vore omgivelser og vi påvirker livsenergien i vore omgivelser.
Alt forandrer sig
Når alt består af atomer og indeholder chi, så er alt også i konstant forandring. Mennesker udvikler sig,
ting ældes og slides. Huse bliver bygget om, haver omlagt, folk bliver klippet, lader skægget gro.
Ny regering, nye regler osv. Alt sammen noget der viser en tydelig forandring.
De tydeligste og nok mest omtalte forandringer i Danmark er vejret og årstiderne. Hver dag og hver
årstid bringer en ny stemning med sig. En ny form for livsenergi, chi.
Det er en helt anden livsenergi vi mærker, når foråret springer ud, end den der rammer os på en kold,
overskyet og våd vinterdag.
Alt er forbundet
Fordi alt er levende og i konstant forandring, så bliver vi også påvirket forskelligt på forskellige
tidspunkter.
Vi kender alle til dage hvor vi kan klare alting, og så de dage hvor mangel på for eksempel kaffefiltre
kan påvirke hele dagen.
På dage hvor alting kører godt, er vi glade og folk omkring os smittes ofte af den glæde.
Den tager de med sig hjem og her breder glæden sig igen. På dårlige dage sker der det samme,
bare med et mere negativt fortegn.
Vi er under indflydelse af alt. Et billede på det, kan være en sten der kastes i vandet.
Den sender ringe ud i vandet og nogle er tæt på, andre lang ude. Alt vi gør, siger og omgiver
os med har på en eller anden måde indflydelse på os. Måske er det tæt på, måske lidt længere ude.
Måske irriterer det os meget, måske går der lang tid før vi mærker irritationerne over det.
Men et er sikker- vi mærker noget på et tidspunkt; for alt er levende, i forandring og forbundet.
|
|
<< tilbage
>>
|
|
|
Powered by Simple Solutions
|
| |